17 august 2006

Ridning på islandske heste




I går var vi ude og ride sammen med vores medstuderende fra sprogkurset i en smuk, smuk dal nord for Reykjavik. Der var næsten ingen af os, der havde prøvet at ride før, så alle, inklusive mig, var mere eller mindre nervøse. Jeg tror, at jeg kun har siddet på en hest i fem min. maks, engang, da jeg måske var 8, så man kunne roligt sige at min rideerfaring var lig med 0. Jeg glædede mig dog også rigtig meget, og det viste sig også, at min nervøsitet var ubegrundet, for det var, og jeg troede simpelthen ikke jeg ville sige det, virkelig fantastisk at ride. Hestene er perfekte til, hvis man er nybegynder, da de er små, rolige og lette at styre. Det var så fedt at finde ud af, at det slet ikke var farligt som man havde gået og troet. Og så er det jo også virkelig specielt at ride midt i den islandske natur, hvor der er floder, elve, bjerge og helt stille omkring én. Virkelig en oplevelse for livet! Jeg skal helt sikkert ride igen, mens jeg er heroppe!

1 Comments:

At 22:24, Anonymous Chilie said...

hihi... hvor ser du sød ud med ridehjelm! ;)

 

Send en kommentar

<< Home