20 september 2006

Forældrebesøg :-)








Sidste weekend havde jeg besøg af forældrene. De kom en dag senere end forventet, da min mor havde fundet ud af, efter at have stået 1 time i check-in køen i lufthavnen tirsdag, at billetten først var til dagen efter. Så mens jeg ventede spændt på at de endelig skulle komme herop, fik jeg en meget oprørt mor i tlf. Øvvv, tænkte jeg, havde ellers lige lavet planer for dem til om onsdagen. Det var lidt ærgerligt, men så ankom de til Reykjavik dagen efter. Jeg fik vist dem de fornødne ting og de kom så afsted ud på opdagelsestur i byen. Da jeg kom hjem et par timer senere havde vi planlagt at tage ud til den blå lagune, hvor jeg jo har været før, men det skulle bestemt heller ikke være eneste og sidste gang. Det er en dyr, men lækker fornøjelse. Det var godt og smukt at være der. Især turen derud i det flotte månelignende landskab, lavasten overdækket med mos, bjerge i det fjerne og et par enkelte solstråler, er jo et syn for guderne. Vi kom hjem, godt udhvilede og afslappede med hjælp fra lagunens varme, geotermiske vand og det hvide mudder man smører på sig (rigtigt godt for huden, doh ikke for håret). Så var det tidligt i seng og tidligt op næste dag, da et par ting skulle ordnes før vi tog ud til Den Gyldne Cirkel, som jeg også har skrevet om før på bloggen. Det var igen en god tur, jeg kørte bilen hele vejen og det var godt at prøve kræfterne af på den islandske landevej, der ikke altid er asfalteret. Ðingvellir, Geysir og Gullfoss var igang med at vise hvad de kunne for sidste gang dette år, da de fleste turister er rejst. Geysir, som ikke er geysir, men en anden gejser som jeg ikke kan huske navnet på lige nu, var dog lidt slukøret, men vi nåede at se den vise sine kræfter med vandet to gange. Det var også en god dag, men lidt våd, da det havde regnet hele dagen. Vi kom hjem og jeg følte trætheden på samme måde, som jeg havde oplevet den de første to uger jeg havde været her. Det er hårdt at opleve så meget, men også godt at kunne mærke, at man har været aktiv.

Dagen efter stod vi igen tidligt op, pakkede alle de ting vi skulle bruge til weekendturen og afsted kom vi. Vejret var fantastisk. Næsten en skyfri himmel og varmt! Altså islandsk varmt.. Dvs. 15-17 grader, men heroppe føles det som meget, tro det eller ej. Vi tog først ud til Reykjaviks vestkyst, et kvarter der minder lidt om Strandvejen forbi Charlottenlund og Hellerup med folks flotte villaer og slotte. Der var godt nok ikke nogle slotte her, men et tydeligt whiskeybælte. Vi gik en kort tur langs stranden og ind i bilen igen og væk fra byen. Jeg benytter enhver mulighed for at komme ud og se hvad Island har at byde på, Reykjavik er nemlig alt andet end det ægte Island. Hyggelig, fin, lidt grå, beton by, men et kedeligt sted at være længere tid ad gangen i forhold til hvad man ellers kan se på øen! Vi kørte gennem nogle bjerge til Hveragerði, en lille hyggelig by, der ligger i en dal mellem en masse bjerge, og endte så op i en lund tæt på byen. Efter at have spist frokost ved siden af en elv i det gode vejr, klatrede min mor og jeg op på en af bjergskråningerne, hvor en masse varme kilder eller hot springs, kom til syne. Farverne, rød, gul, blå og brun er meget karakteristiske for den slags landskab, hvor der findes disse varme kilder. Der er mange huller ind til undergrunden, hvor man kan se vandet koge og så lugter det selvfølgelig. Vi fandt også en elv, som jeg besluttede mig for at soppe lidt i. Vejret var omkring de 20 på det tidspunkt, så vandet føltes ikke så koldt. Måske også fordi stenene under vandet var varme.
Efter et par timer i Hveragerði, kørte vi videre østpå langs kysten og så blandt andet flere flotte vandfald og fåresamling, der var lidt af en oplevelse, at se hvordan fårene løb for deres liv, mens mennesker og hunde prøvede at få dem til at løbe i den anden retning. Fårene går frit rundt på hele øen om sommeren og deraf har fået navnet Happy Lamb, fordi de har så meget plads til at æde græs på. Om efteråret bliver de så samlet og det var vi så vidner til den dag, hvilket var lidt af en oplevelse.
Den næste dag kørte vi videre langs sydkysten, kørte til gletsjerlagunen (som jeg også har billeder af på siden) og på tilbagevejen standsede vi bl.a. ved en gletsjertunge og ved en det berømte vandfald Svartifoss med den omgivende søjlebasalt, som arkitekten til Hallgrimskirkja har ladet sig inspirere af. Ret smukt.

Tja, man kan nok ikke sige andet end, at der er overdrevet meget natur at se i Island og når man først er gået igang med at udforske, kan man ikke få nok. Så det er en god idé er at bruge en masse tid på at rejse rundt i landet. Der er så mange underlige, overvældende ting at se ude i den islandske ødemark og en anden fascinerende ting er, at når man er derude, er man fuldstændig isoleret fra alt hvad der hedder menneskelig civilisation og man har så meget plads til bare at være.. Man kan godt komme til at føle sig ret lille og ydmyg, når man står og er omgivet af et kæmpe bjerg eller en kæmpe gletsjer.

1 Comments:

At 22:07, Anonymous Sussi said...

Turistinformationen er det vigtigste sted at kende på Island ;-)
Fedt også at høre din oplevelse. Jeg er jo så heldig at jeg har flere billeder på det.. Det så også ud til at være en prægtfuld dag, du valgte at soppe..

 

Send en kommentar

<< Home