12 december 2006

Tur til Akureyri






I weekenden var jeg på tur til Akureyri sammen med nogle venner. Akureyri er Islands næststørste by med et indbyggertal på 16.000. Den ligger ca. 400 km fra Reykjavik og køretiden var på 5 timer. På vejen så vi et utroligt snefyldt landskab med bjerge og tilfrossede vandfald og floder. Akureyri er en lille by, men alligevel moderne og der er godt gang i den.
Om søndagen tog vi østpå op i bjergene til nationalparken omkring søen Myvatn. Der så vi bl.a. en masse sne, vandfald, krateret Viti (på billedet (betyder helvede)) og badede i områdets "blå lagune".
En skøn tur og var rart at få set noget sne, hvilket der ikke er meget af her i Reykjavik lige nu.

Og så er der jo kun en uge tilbage til at jeg skal hjem, hvilket jeg glæder mig ret meget til, selvom det bliver ærgerligt at tage afsked med alle.